Facebook / Google

Lejebetingelser

Søbredshytter

Søbredshytter kan kun lejes med fiskeri. Fiskekort er obligatorisk og tilføjes automatisk under tilvalg ved booking.

7 fisk pr. person pr. døgn.

Børn 4–11 år: Der fratrækkes 120 kr. pr. døgn pr. barn ved ankomst.

Børn under 4 år er uden beregning og skal ikke tælles med i antal personer ved booking.


Udsigtshytter, Den Lille Hytte og shelters

Priser er uden fiskeri, fodboldgolf og familiebane.

Dette kan tilkøbes individuelt ved ankomst.

Børn under 4 år er uden beregning og skal ikke tælles med i antal personer ved booking.


Bestilling og betaling

Straks efter booking fremsendes en bekræftelse pr. e-mail.

Ved telefonisk booking fremsendes betalingslink via SMS eller e-mail.

Forudbetaling bedes indbetalt senest 5 dage efter modtagelse.

Restbetaling skal være modtaget senest 14 dage før ankomst.
Ved booking mindre end 14 dage før ankomst skal hele beløbet betales straks.

Minimumsalder

Minimumsalderen for lejer er 18 år. Der skal være mindst én person over 18 år til stede under hele opholdet.

Kontrol af lejebevis

Ved modtagelse af bekræftelsen er det lejerens ansvar at kontrollere, at periode, hyttetype og øvrige oplysninger er korrekte.

Afbestilling af lejemålet

Ved afbestilling mellem 30 og 15 dage før ankomst tilbagebetales 50 % af lejebeløbet. Ved afbestilling mindre end 15 dage før ankomstdagen tilbagebetales intet.

Ændring af reservation

Ændring af reservation mere end 15 dage før ankomstdato kan ske mod betaling af et ændringsgebyr på DKK 250,-. Ændring af reservation mindre end 15 dage før ankomstdato betragtes som afbestilling.

Force majeure

Ørsted Outdoor kan aflyse eller afbryde lejemålet på grund af force majeure, hvorved forstås: krig, optøjer, strejke, lockout, olie- og benzinrationeringer, grænselukninger, epidemier, natur- og forureningskatastrofer eller lignende hændelser. Ved force majeure er Ørsted Outdoor forpligtet til snarest muligt at underrette lejeren. Der tilkommer ikke lejeren nogen godtgørelse eller tilbagebetaling af indbetalte beløb.

Priser

De aktuelle priser findes på vores hjemmeside. Vi gør vores yderste for at undgå tekniske fejl i vores prissætning, men forbeholder os retten til at ophæve en handel ved åbenlyse taste-, pris- eller systemfejl.

Lejeprisen inkluderer

Rådighed over hytten og dens udstyr i lejeperioden samt slutrengøring ved afrejse.

Husk sengelinned

Medbring selv lagen, soveposer, dyner, puder og alt sengetøj.

Ankomst og afrejse

Check-in er normalt kl. 15.00–17.00. Ved senere ankomst kan nøglen efter aftale lægges i hytten.
Check-out er senest kl. 11.00.

Seneste ankomst kl. 20.00

Ankomst efter kl. 20.00 er ikke mulig.

Man er velkommen til at komme før check-in og starte på fiskeri, fodboldgolf eller familiebanen. På hverdage kan man kontakte os og høre om mulighed for tidligere adgang til hytten.

Ro og kørsel i hytte- og campingområdet

Ro i området kl. 22.00–07.00

Af hensyn til vores øvrige gæster skal der være ro i hytte- og campingområdet fra kl. 22.00 til 07.00. Kørsel med biler og andre motorkøretøjer i området er ikke tilladt i dette tidsrum.

Rengøring og slutrengøring

Den daglige rengøring foretages af lejeren. Rengøringsrekvisitter findes i hytten. Slutrengøring af hytten er inkluderet i opholdsprisen. Gæster er selv ansvarlige for opvask og oprydning ved afrejse, herunder at affald anbringes i de opstillede affaldsbeholdere.

Hunde

Hunde er meget velkomne, men skal altid være i snor. Hunde må ikke være i sengene, og efterladenskaber skal samles op og smides i skraldespanden. Pris pr. hund kr. 40,-.

Rygning

Alle hytter er røgfrie. Det er derfor ikke tilladt at ryge i hytterne. Ved overtrædelse opkræves et rengøringsgebyr på 1.500 kr. Der kan ryges udendørs på terrasserne.

Lejerens ansvar

Lejeren er forpligtet til at respektere de ordensregler, der gælder hos Ørsted Outdoor. Lejeren hæfter fuldt ud for hyttens inventar samt skader og mangler, der opstår under opholdet. Den person, der har indgået lejemålet, hæfter også for skader forvoldt af de øvrige personer i reservationen. Hytten må maksimalt bebos af det antal personer, den er godkendt og booket til. Der skal være mindst én person over 18 år til stede under hele opholdet.

El og varme

Strøm afregnes med kr. 3,50 pr. kWh. Strømmåleren aflæses ved ankomst og afrejse, og forbruget betales ved aflevering af nøglen i butikken. Alle hytter opvarmes med elvarme.

Vælg dit sprog